Ophavsret

Opdateret:for 38 uger siden

De ofte stillede spørgsmål i dette afsnit giver nogle oplysninger om ophavsret, herunder hvordan du kan beskytte dine egne ophavsretligt beskyttede værker og undgå at krænke andre folks ophavsret, når du slår indhold op på Facebook og Instagram, samt hvordan Facebook og Instagram håndterer anmeldelser om krænkelse af ophavsret. Hvis du mener, at nogen bruger dit ophavsretligt beskyttede arbejde uden din tilladelse, kan du udfylde denne formular for Facebook. Og denne formular for Instagram.

Bemærk, at lovene i de forskellige lande kan variere. For yderligere oplysninger om lov om ophavsret henvises der til U.S. Copyright Office eller World Intellectual Property Organization (WIPO). Instagram kan ikke rådgive dig juridisk, så hvis du har yderligere spørgsmål om ophavsret, skal du tale med en jurist.

I de fleste lande er ophavsret en juridisk rettighed, der beskytter ejeren af det oprindelige arbejde. Hvis du skaber et originalt værk, får du typisk ophavsret fra det øjeblik, du skaber det. Ophavsret dækker en lang række forskellige værker, herunder:

  • Visuelle eller audiovisuelle værker: video, film, tv-shows og -udsendelser, videospil, malerier, fotografier
  • Lydværker: sange, musikalske kompositioner, lydoptagelser, indtalte lydoptagelser
  • Skrevne værker: bøger, teaterstykker, manuskripter, artikler, partiturer

Bemærk, at kun originale værker er berettiget til ophavsretsbeskyttelse.

For at være tilstrækkelig originalt til ophavsretsbeskyttelse skal et værk være skabt af forfatteren selv og indeholde en minimal mængde kreativitet.

Generelt anses ting som f.eks. navne, titler, slogans eller korte sætninger ikke som værende tilstrækkeligt originale til ophavsretsbeskyttelse. For eksempel er symbolet "+" ikke berettiget til ophavsret, men et maleri fuldt af former og farver arrangeret i et unikt mønster er med stor sandsynlighed ophavsretsbeskyttet.

Ophavsret beskytter generelt ikke faktuelle oplysninger eller idéer, men den kan beskytte originale ord eller billeder, som udtrykker et faktum eller en idé. Det betyder, at du kan være i stand til at udtrykke den samme idé eller det samme faktum som en anden forfatter, så længe du ikke kopierer denne forfatters måde at udtrykke den pågældende idé eller det pågældende faktum på.

For eksempel kan en dramatiker måske ikke kopiere idéen om en mand, der vågner op og gentager den samme dag igen og igen, men manuskriptet til et skuespil eller en film, der udtrykker denne idé, kan være underlagt ophavsret.

Generelt er den person, der har skabt værket, indehaver af ophavsretten. Hvis du f.eks. maler et maleri, vil du højst sandsynligt eje ophavsretten til det pågældende maleri. På samme måde er du, hvis du tager et billede, formentlig indehaver af ophavsretten til det pågældende billede.

Der kan være situationer, hvor du mener at have ophavsretten til et kreativt værk, men hvor det muligvis ikke er tilfældet. For eksempel:

  • Hvis du er med på et billede eller i en video, betyder det ikke nødvendigvis, at du har ophavsretten til billedet eller videoen.
  • Hvis du tager et billede af en skulptur, betyder det ikke, at du har ret til at forhindre en anden i at tage et billede af den samme skulptur.
  • Hvis du skaber et værk som en del af dit almindelige arbejdsansvar, er du muligvis ikke indehaver af ophavsretten til det pågældende værk. Der er i stedet omstændigheder, hvor loven vil anse din arbejdsgiver som værende "ophavsmanden" til det pågældende værk i forbindelse med ophavsretten.

Hvis du ikke er sikker på omfanget af din ophavsret til et originalt værk, kan du kontakte en jurist, som kan rådgive dig om dine rettigheder.

Som indehaver af ophavsretten har du visse lovsikrede rettigheder. Disse omfatter retten til at stoppe andre i at kopiere eller distribuere dit arbejde eller fra at oprette nye værker baseret på dit arbejde. Krænkelse af ophavsrettigheder forekommer typisk, hvis en person foretager én af disse aktiviteter uden tilladelse fra indehaveren af ophavsrettighederne.

Det kan f.eks. være, hvis en person opretter en kopi af dit billede eller din video, når vedkommende overfører dit billede eller din video. Det samme sker, hvis nogen anvender en sang i et lydspor til en video, selv hvis de betalte for en kopi af den pågældende sang på en anden tjeneste.

Hvis du er indehaver af en ophavsret, har du ret til at give andre tilladelse til at bruge dit ophavsretligt beskyttede værk samt ret til at forhindre andre i at anvende dit ophavsretligt beskyttede værk uden din tilladelse.

Ophavsretlig beskyttelse varer ikke evigt. På et eller andet tidspunkt mister et værk sin ophavsretlige beskyttelse og bliver en del af det "offentlige domæne". Når først et værk er i det offentlige domæne, er det tilgængeligt til brug for alle.

Et centralt formål med ophavsretslove er at anspore folk til at lave kreative værker. Af denne årsag sikrer det offentlige domæne, at indehaverne af ophavsretten kun har visse rettigheder i en begrænset periode. Denne balance mellem ophavsret og det offentlige domæne giver forfatteren et incitament til at skabe værker, men giver også andre personer mulighed for at bruge værkerne uden tilladelse, efter ophavsretten er udløbet.

Der er mange faktorer, der afgør, hvornår et værk bliver en del af det offentlige domæne. Nogle af disse faktorer omfatter, hvornår og hvor værket blev offentliggjort, typen af værk og udgiveren. Berner-konventionen, en international traktat om ophavsret, erklærer f.eks., at ophavsretten for de fleste typer værker skal vare mindst 50 år efter ophavsmandens død. Lande har dog ret til at bestemme længere ophavsretsvilkår inden for deres egne love.

Loven i de fleste lande anerkender ophavsrettigheder såvel som varemærker. Loven om ophavsret og loven om varemærker tjener to forskellige formål.

Ophavsret har til formål at fremme kreativiteten og tilskynde til at skabe originale værker til gavn for offentligheden. Ophavsret beskytter originale værker som f.eks. billeder, videoer, film og musik. Det er også vigtigt at bemærke, at DMCA (Digital Millennium Copyright Act) i USA kun gælder for ophavsrettigheder og ikke for varemærker.

Varemærkeret har til formål at forhindre skade på forbrugere, eftersom den forbyder andre end rettighedsindehaveren at bruge et varemærke (f.eks. et brands logo) på en måde, der kan forvirre forbrugerne. Varemærkeloven beskytter brandnavne, sloganer, logoer eller andre symboler, der hjælper forbrugerne med at identificere kilden til varer eller tjenester.

Ifølge Facebooks anvendelsesvilkår og Instagrams anvendelsesvilkår samt vores fællesskabsregler kan du på disse platforme kun slå indhold op, der ikke krænker andres immaterielle rettigheder. Den bedste metode til at sikre, at det indhold, du slår op på Meta-platforme såsom Facebook og Instagram, ikke krænker loven om ophavsret, er udelukkende at slå indhold op, som du selv har skabt.

Det er heller ikke tilladt at slå indhold op på Meta-platforme, som muliggør krænkelse af ophavsretten via uautoriserede enheder eller tjenester.

Du kan komme til at krænke en anden persons ophavsret, når du slår vedkommendes indhold op på Meta-platforme, selv hvis du:

  • har optaget indholdet på din egen optagelsesenhed (f.eks. en sang, der spiller i baggrunden til en fest, en koncert, et sportsarrangement, et bryllup osv.)
  • har anerkendt indehaveren af ophavsretten
  • har inkluderet en ansvarsfraskrivelse om, at du ikke havde til hensigt at krænke en ophavsret
  • ikke havde til hensigt at få fortjeneste for den
  • har ændret værket eller tilføjet dit originale materiale til det
  • har fundet indholdet tilgængeligt på internettet
  • har set, at andre har slået det samme indhold op
  • mener, at brugen er rimelig brug
  • bruger en uautoriseret streamingenhed eller tjeneste (f.eks. en "jailbroken" eller "indlæst" app eller enhed).

Før du slår indhold op på Instagram, skal du spørge dig selv:

  • Har jeg selv skabt alt indholdet?
  • Har jeg tilladelse til at bruge indholdet i mit opslag?
  • Vil min brug af indholdet udgøre en undtagelse fra ophavsretten?
  • Er indholdet beskyttet af ophavsret (er det f.eks. en kort sætning, en idé eller et værk, der ligger frit tilgængeligt)?

Det er generelt en god idé at få en skriftlig tilladelse fra skaberen af værket, før du slår indhold op på Meta-platforme. Du vil muligvis kunne bruge en anden persons indhold, hvis du har fået tilladelse fra vedkommende, f.eks. ved at anskaffe en licens. Du vil evt. også kunne bruge en anden persons indhold, hvis det er offentligt indhold, hvis brugen er retfærdig, eller hvis der er en anden undtagelse fra ophavsretten.

Love verden over anerkender, at streng anvendelse af love om ophavsret i visse tilfælde kan være urimelig eller utilsigtet kan være hæmmende for kreativiteten eller afholde folk fra at skabe originale værker, hvilket vil være til skade for offentligheden. Disse love giver under visse omstændigheder folk ret til at bruge en anden persons ophavsretligt beskyttede værk. Almindelige eksempler inkluderer brug i forbindelse med kritik, kommentar, parodi, satire, nyhedsrapportering, undervisning, uddannelse og forskning.

USA og visse andre lande følger doktrinen om "fair use", mens andre lande, herunder EU, har andre undtagelser eller begrænsninger for ophavsret. Disse undtagelser eller begrænsninger tillader brugere at anvende ophavsretligt beskyttet materiale, hvis det er relevant. Du kan eventuelt søge juridisk rådgivning, hvis du har spørgsmål om muligheden for at bruge en anden persons ophavsretligt beskyttede værk inden for de grænser, der angives af loven.

Selv om det ofte er svært at vide, om en bestemt brug af et ophavsretsbeskyttet værk er rimelig, har loven nogle faktorer, du kan medtage i dine overvejelser:

  1. Brugens formål og karakter, herunder hvorvidt en sådan brug er af kommerciel karakter eller til nonprofit-undervisningsformål:

    Ændrer brugen på nogen måde det oprindelige værk ved at tilføre ny mening eller nyt indhold eller udtryk? Brug af et modefotografi til at diskutere mængden af fotoredigering, der anvendes i fotografiet, er med større sandsynlighed fair use end blot at slå fotoet op uden kommentarer. Parodier kan være fair use, hvis de efterligner et værk på en måde, der kritiserer eller kommenterer det oprindelige værk.

    Er brugen kommerciel eller udelukkende personlig? Det er mindre sandsynligt, at kommerciel brug eller brug med henblik på fortjeneste anses som værende rimelig.

  2. Karakteren af ophavsretligt beskyttede værker:

    Brugen af faktuelle værker, såsom kort eller databaser, anses i højere grad for at være rimelig brug sammenlignet med brugen af yderst kreative værker som f.eks. digte eller science fiction-film.

  3. Mængden og indholdet af den del, der anvendes i forbindelse med det ophavsretligt beskyttede værk som helhed:

    Det er mere sandsynligt, at brugen af mindre dele af et ophavsretsbeskyttet værk anses som værende rimelig brug end kopiering af et helt værk. Men selv om der kun anvendes en lille del, er der mindre sandsynlighed for, at det er rimelig brug, hvis den anvendte del er "kernen" i værket.

  4. Effekten af brugen på det potentielle marked eller værdien af det ophavsretsbeskyttede værk:

    Vil brugen erstatte det originale værk, således at folk holder op med at købe eller se værker, der er beskyttet af ophavsretten? Hvis dette er tilfældet, er det mindre sandsynligt, at det anses som værende rimelig brug.

Du kan læse mere om rimelig brug i USA ved at gå til U.S. Copyright Office Fair Use Index.

Anvendelsen af undtagelser og begrænsninger for ophavsret kan variere fra land til land. Generelt bør brugen af ophavsretsbeskyttede værker i lande, der bruger undtagelser og begrænsninger, ikke på urimelig vis skade en rettighedsindehavers interesser. I EU skal hver medlemsstat sikre, at brugere kan støtte sig til følgende undtagelser, når de gør indhold tilgængeligt: citat, kritik, gennemgang, karikatur, parodi eller pastiche. Du kan læse mere om ophavsretslove i EU på EUIPO-websitet.

Det er muligt at krænke en anden persons ophavsret, selvom det ikke er din hensigt. I de fleste tilfælde må du ikke anvende andres ophavsretsbeskyttede værker uden tilladelse.

Husk, at hvis du bruger en anden persons indhold, kan det stadigvæk krænke vedkommendes ophavsret, selv om du:

  • har anerkendt indehaveren af ophavsretten
  • har inkluderet en ansvarsfraskrivelse, hvor du angiver, at du ikke har til hensigt at krænke ophavsretten
  • mener, at brugen er rimelig brug
  • ikke havde til hensigt at tjene penge på den
  • har købt eller downloadet indholdet på lovlig vis (eksempel: en kopi af en dvd eller en sang fra internettet)
  • har ændret værket eller tilføjet dit originale materiale til det
  • har fundet indholdet tilgængeligt på internettet
  • har optaget indholdet på din egen optageenhed (eksempel: fra en film, koncert eller sportsbegivenhed)
  • har set, at andre har slået det samme indhold op.

Læs mere om ophavsret, og hvad love om ophavsret beskytter. Hvis vi fjerner indhold, du har slået op, pga. en anmeldelse om krænkelse af immaterielle rettigheder indsendt gennem vores onlineformular, modtager du en notifikation fra Facebook eller Instagram med navn og e-mailadresse på rettighedsindehaveren, der har indsendt anmeldelsen, og/eller andre oplysninger fra anmeldelsen. Hvis du mener, at indholdet ikke skulle have været fjernet, kan du følge op direkte med rettighedsindehaveren for at forsøge at løse problemet.

Hvis du ikke modtager en e-mail fra os vedrørende fjernelsen, så sørg for, at du kigger i den e-mailadresse, der er tilknyttet din Facebook- eller Instagram-konto. Du kan finde din primære adresse i dine kontoindstillinger. Hvis du stadig ikke har modtaget en e-mail fra os, kan det være en god ide at gennemgå dine notifikationsindstillinger på Facebook og Instagram og din e-mails spammappe.

Hvis du mener, at indhold på Facebook eller Instagram krænker din ophavsret, kan du gøre følgende:

Bemærk:

  • Det er kun indehaveren af ophavsretten, eller en autoriseret repræsentant for indehaveren, der kan anmelde en krænkelse af ophavsret. Hvis du mener, at noget på Facebook eller Instagram krænker en andens ophavsret, bør du informere rettighedsindehaveren.
  • Vi videregiver regelmæssigt rettighedsindehaverens navn, din e-mail og indholdet af din anmeldelse til den person, som har slået det indhold op, du anmelder. Hvis du er en autoriseret repræsentant, der indsender en anmeldelse, oplyser vi navnet på organisationen eller kunden, der er indehaver af de pågældende rettigheder. Derfor kan det være en god idé at angive en generisk arbejdsrelateret eller professionel e-mailadresse.

Før du indsender en anmeldelse, bedes du overveje, om det indhold, du vil anmelde, kan være en tilladt brug af din ophavsret eller dit varemærke. Hvis du ikke er sikker på, om indholdet, du anmelder, krænker dine immaterielle rettigheder, da det eventuelt kan være rimelig brug eller andet, kan det være en god ide at søge juridisk vejledning.

Bemærk, at det er en alvorlig sag med potentielle juridiske konsekvenser at indsende en anmeldelse om krænkelse af intellektuelle rettigheder. Hvis du bevidst indsender misvisende eller på anden måde falske anmeldelser om krænkelse af ophavsret eller varemærke, kan det føre til, at Facebook skrider til handling, herunder lukning af din konto.

I forbindelse med ophavsret er det vigtigt at bemærke, at bevidst indsendelse af en misvisende eller falsk anmeldelse også kan føre til erstatningsansvar i henhold til paragraf 512(f) i den amerikanske Digital Millennium Copyright Act (DMCA) eller tilsvarende love i andre lande.

Det er kun rettighedsindehaveren eller dennes autoriserede repræsentant, der kan anmelde en mistanke om krænkelse. Hvis du mener, at indhold på Instagram krænker en andens ophavsret eller varemærkerettigheder, bør du informere rettighedsindehaveren.

Den hurtigste og nemmeste måde at sende en DMCA-anmeldelse om krænkelse af ophavsret på er ved at udfylde vores onlineformular.

Hvis du ønsker at kontakte vores særligt udpegede medarbejder via andre (langsommere) metoder, kan du kontakte vedkommende på:

  • Meta Platforms, Inc. Attn: Meta Designated Agent 1601 Willow Road Menlo Park, California 94025, +1 650 543 4800 (telefon)

Husk, at hvis du indsender en anmeldelse til vores særligt udpegede medarbejder på anden måde end ved brug af vores online formular, skal du medsende et kompletkrav om ophavsret.

Når vi modtager en anmeldelse fra en rettighedsindehaver, der påstår, at indhold, du har slået op på Facebook eller Instagram, krænker vedkommendes immaterielle rettigheder, kan vi være nødt til at fjerne indholdet fra Facebook øjeblikkeligt uden først at kontakte dig.

Hvis vi fjerner indhold, du har slået op, som følge af en anmeldelse om krænkelse af immaterielle rettigheder, der er indsendt gennem vores onlineformular, modtager du en notifikation fra Meta med navn og e-mailadresse på rettighedsindehaveren, der har indsendt anmeldelsen, og/eller andre oplysninger fra anmeldelsen. Hvis du mener, at indholdet ikke skulle have været fjernet, kan du følge op direkte med rettighedsindehaveren for at forsøge at løse problemet.

Hvis du er administrator på en side, og indhold, som en anden administrator har slået op på din side, er blevet fjernet pga. en anmeldelse om krænkelse af immaterielle rettigheder, vil du modtage en notifikation med oplysninger om det fjernede indhold samt navnet på den administrator, der slog det op.

Hvis indhold, du har slået op i en gruppe, er blevet fjernet som følge af en anmeldelse om krænkelse af immaterielle rettigheder, vil gruppeadministratorerne også blive underrettet om fjernelsen og identiteten på det gruppemedlem, der slog det indhold på, der blev fjernet.

Hvis dit indhold blev fjernet på grund af en anmeldelse om ophavsret, kan du indsende en appel. Du modtager instruktioner om, hvordan du appellerer, i den besked, vi har sendt dig. Hvis indholdet på samme måde er blevet fjernet i henhold til procedurerne for anmeldelse og indsigelse i den amerikanske lov om ophavsret (DMCA), kan du indgive en DMCA-indsigelse. Du finder instruktionerne i den besked, vi har sendt til dig. Læs mere om vores appelproces.

Gruppeadministratorer vil blive underrettet om indhold, der er blevet fjernet fra deres gruppe som følge af krænkelser af intellektuelle rettigheder, men kun den person, der har slået det op, kan indsende en appel.

Hvis du gentagne gange slår indhold op, der krænker en anden persons immaterielle rettigheder, f.eks. ophavsret eller varemærke, kan din konto blive deaktiveret eller din side fjernet i henhold til Instagrams politik om gentagne overtrædelser.

I henhold til denne politik kan din mulighed for at slå billeder eller videoer op blive begrænset, og du kan også miste adgang til bestemte funktioner på Instagram. Disse handlinger, der hører ind under politikken, kan variere alt efter det anmeldte indholds art, og hvor det blev slået op.

Hvis noget, du har slået op, gendannes på grund af en appel, eller fordi en rettighedshaver har trukket anmeldelsen tilbage, vil vi tage hensyn til gendannelsen i henhold til vores politik om gentagne overtrædelser.

Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du mener, at din konto er blevet deaktiveret af Instagram eller Facebook ved en fejl.

Del

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej