Opsæt din Meta Portal
Før du opsætter din Meta Portal:
- Gennemgå vores advarsler om helbred og sikkerhed.
- Du skal bruge en Facebook- eller WhatsApp-konto til at opsætte din Meta Portal.
Du kan bruge en skærmlæser til at opsætte din Meta Portal. Hvis du har problemer med at bruge din Meta Portals berøringsskærm under opsætningen, kan du læse mere om at deaktivere indstillinger for tilgængelighed.
Sådan tænder du din enhed:
- Træk coveret af din kasse, åbn kassen, og træk enheden ud mod dig.
- Fjern plastemballagen. Hvis plastemballagen dækker din mikrofon, får du svært ved at foretage opkald og bruge assistenterne.
- Stil din Meta Portal på et stabilt, fladt underlag såsom en bordplade eller en skranke. Du bør ikke placere din Meta Portal i nærheden af områder, hvor den kunne risikere at blive våd, ved varmekilder, eller på steder, hvor den nemt kan vælte (for eksempel i nærheden af håndvaske, brusere, swimmingpools, komfurer, ovne eller radiatorer).
- Sæt strømstikket i bag på din enhed. Hvis der følger en dockingstation med til din Meta Portal, bør du sætte dig ind i, hvordan du opsætter Meta Portal Go.
- Kontrollér, at det medfølgende strømstik er sluttet til din Meta Portal, inden du sætter den i en stikkontakt:
- Din Meta Portal fungerer, når den er tilsluttet en nominel AC-strømkilde med 100 V til 240 V AC med 50 Hz til 60 Hz. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå retningslinjerne for helbred og sikkerhed.
- Arranger alle kabler og ledninger, så mennesker og kæledyr ikke kan komme til at snuble over dem eller trække i dem ved et uheld, når de bevæger sig rundt i nærheden af din Meta Portal.
- Sørg for, at der er mindst 60 cm mellem din Meta Portal og alle vægge i nærheden, så du kan få den bedste opkaldskvalitet.
Din enhed tænder automatisk. For at slå kameraet fra kan du trække kameradækslet hen over det. Du kan også slå det fra ved at trykke på kameraets og mikrofonens slukknap øverst på enheden.
Sådan opsætter du din profil:
Når din Meta Portal er sat til, kan du følge vejledningen på skærmen for at påbegynde opsætningen. Hvis du ser dårligt og har brug for hjælp til at opsætte din Meta Portal, kan du aktivere TalkBack ved at trykke og holde nede på skærmen med to fingre.
Følg vejledningen på skærmen for at vælge dit foretrukne sprog, få forbindelse til wi-fi og Facebook-, WhatsApp- eller Workplace-konti.
Fejlfinding
Hvis du har problemer med at opsætte din enhed, kan du få hjælp i disse artikler:
- Fejlfindingstips til wi-fi.
- Jeg har glemt min adgangskode til Facebook.
- Hvis du har problemer med at bruge din Meta Portals berøringsskærm under opsætningen, har du muligvis aktiveret TalkBack.
Når du har tilknyttet en konto, kan du følge resten af vejledningen på skærmen for at afslutte opsætningen.
Inden du begynder, skal du finde ud af, hvad du skal gøre for at opsætte dit Portal TV. Hvis du vil bruge en skærmlæser til at opsætte din Portal, kan du læse mere om at opsætte Portal TV med en skærmlæser.
Tilslut dit Portal TV:
- Indsæt HDMI-kablet og strømforsyningen, og slut dernæst strømforsyningen til en stikkontakt. Dit Portal TV tænder automatisk.
- Sæt HDMI-kablet i et strømstik på dit tv. Brug HDMI 1 for at få de bedste resultater.
- Tænd dit tv, og vælg inputtet.
Find det rette sted til dit Portal TV:
Dit Portal TV kan stilles ovenpå dit TV eller på et fladt underlag nedenunder. Undlad at stille dit Portal TV direkte på en højttaler, for tæt på en højttaler, direkte ovenpå en soundbar eller for tæt på en soundbar.
Dit Portal TV har Dolby Atmos®-lyd, hvilket kræver Dolby Atmos®-kodet streamingindhold og et kompatibelt lydsystem.
Montér Portal TV oven på dit tv:
- Åbn den store clip.
- Åbn den lille clip.
- Lad den forreste clip hvile forrest på TV-rammen. Tryk samtidig den forreste clip mod TV-rammens front og den bageste clip mod TV-rammens bagside.
- Tryk den bageste clip fast ind mod bagsiden af dit tv, så Portal TV sidder godt og sikkert fast på tv'et.
Opsæt din fjernbetjening:
- Fjern plastlåget til batterierne bag på din fjernbetjening.
- Tryk på Vælg, når der kommer en kommando op på skærmen, for at begynde at parre fjernbetjeningen med Portal TV. Få mere at vide om, hvordan du bruger fjernbetjeningen til dit Portal TV.
- Følg trinnene på skærmen for at afslutte opsætningen.
Din Portal-fjernbetjening skal muligvis opdateres. Det kan tage op til 5 minutter afhængigt af din forbindelse. Sørg for, at du ikke trykker på nogen knapper eller fjerner batterierne under opdateringen.
Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du har problemer med fjernbetjeningen til Portal TV.
Vælg dit sprog, og opret forbindelse til wi-fi:
- Vælg dit sprog.
- Opret forbindelse til wi-fi ved at vælge dit wi-fi-netværk og indtaste din adgangskode. Vælg Fortsæt for at bekræfte, at du vil downloade og installere den seneste software til Portal TV. Det kan tage omtrent 15 minutter afhængigt af din forbindelse. Hvis du har problemer med at oprette forbindelse til wi-fi, kan du læse, hvordan du tjekker dit wi-fi-signal.
- Du skal muligvis vælge Genstart Portal for at fortsætte. Hvis dit Portal TV ikke genstarter automatisk, kan du prøve at trække strømstikket ud og sætte det i igen.
Giv dit Portal TV et navn, og log på med Facebook eller WhatsApp.
Følg vejledningen på skærmen for at fortsætte opsætningen.
- Giv dit Portal TV et navn. Vælg en mulighed fra menuen, eller vælg Brugerdefineret ... for at lave et brugerdefineret navn.
- Tilknyt din Facebook- eller WhatsApp-konto:
- Vælg Facebook eller WhatsApp. Vælg derefter Fortsæt, og følg vejledningen på skærmen.
Følg resten af vejledningen på skærmen for at afslutte opsætningen af dit Portal TV. Du kan f.eks. tilføje favoritkontakter, se, hvordan Smart Camera fungerer, få vist dine Facebook-billeder og lære mere om at bruge Portal TV.