Læs om IPD og linseafstand på Meta Quest
To begreber, der ofte bruges, når man taler om tilpasning af headset og skarphed, er "IPD" og "linseafstand".
- IPD står for Inter Pupillary Distance, dvs. afstanden mellem dine pupiller.
- Linseafstand henviser til afstanden mellem de skarpeste punkter på de to linser inde i dit headset.
For at opnå det skarpeste billede skal linseafstanden være indstillet mest muligt efter IPD. Meta Quest-headsets passer til IPD'er på mellem 56 og 70 mm eller ca. 95 % af alle voksne.
Sådan finder du din IPD
Hvis du ikke kender din IPD, kan du kontakte din optiker for at få en sikker måling.
Du kan også estimere din IPD ved at bruge et spejl og en lineal. Det er lettest, hvis du får en ven til at måle det for dig, men du kan også måle det selv via disse trin:
- Stil dig foran et spejl, og hold en lineal over dine øjne.
- Luk det ene øje, og hold enden af linealen over det åbne øje, centreret på pupillen.
- Uden at bevæge linealen åbner du nu dit lukkede øje og placerer din finger over linealen ud for din pupil. Aflæs antal millimeter under din finger for at få et estimat af din IPD.
Sådan justerer du IPD på din Meta Quest
For at ændre linseafstanden på din Meta Quest skal du forsigtigt flytte skyderen under headsettet, indtil dit synsfelt er tydeligt og komfortabelt.
Hvis du kender din IPD, viser nedenstående tabel, hvilken indstilling for linseafstand vi anbefaler.
| IPD-interval | Indstilling for linseafstand |
| 61 mm eller mindre | 1 (smallest, 58 mm) |
| 61 mm til 66 mm | 2 (mellem, 63mm) |
| 66 mm eller større | 3 (bredest, 68 mm) |
Læs mere om at justere pasformen og følelsen af dit Meta Quest 3- eller Meta Quest 3S-headset.