
LGBTQ+-sikkerhedsværktøjer
Ud over fællesskabsreglerne tilbyder Meta adskillige sikkerhedsværktøjer for at forhindre og stoppe misbrug på vores teknologier og give dig kontrol over din oplevelse. Læs mere om de værktøjer og ressourcer, der kan forbedre LGBTQ+-sikkerheden online.
Ekstra kontonavne
Facebook er et sted, hvor du kan få kontakt til de personer og mærkesager, der betyder noget for dig. Vi ønsker en mangfoldighed af identitetsudtryk på tværs af vores globale fællesskab, samtidig med at vi arbejder på at forhindre identitetstyveri og misvisende repræsentationer af identitet. Derfor kræver vi, at folk, der opretter en profil på Facebook, bruger det navn, de kaldes til daglig. Facebook giver dig dog også mulighed for at angive et andet navn til din konto, f.eks. ved at vælge et mellemnavn, et kaldenavn eller et professionelt navn.

Hadefuld retorik, mobning og chikane er ikke tilladt.
Meta har politikker for at beskytte LGBTQ+-fællesskabet online mod hadefuld retorik, mobning og chikane. Ved at forstå disse politikker kan det hjælpe dig med at anmelde misbrug.
Hvis du ser noget, der gør dig utilpas, eller som overtræder vores fællesskabsregler, kan du anmelde selve indholdet eller hele siden, profilen eller gruppen. Det er anonymt at foretage anmeldelser. Du kan tjekke status for din anmeldelse, annullere en anmeldelse eller anmode om en gennemgang af vores beslutning.
Intime billeder uden samtykke
Deling af intime billeder uden dit samtykke – eller truslen om at gøre det – er i strid med vores politikker. Vi har ressourcer og trin, du kan anvende til at fjerne billederne fra vores apps og samtidig forhindre dem i at blive delt eller videredelt.
Ressourcer til at bekæmpe misbrug af intime billeder og sexafpresning

Anmeld på Facebook

Anmeld på Instagram

Anmeld på Messenger

Anmeld på Instagram Direct

Beskyt dine oplysninger.
Gør brug af værktøjer, der tilbyder et ekstra lag af sikkerhed. Beskyt din adgangskode og få underretninger, hvis en person forsøger at logge på din konto fra en ukendt computer eller mobilenhed.
Brug Kontrol af privatindstillinger til at gennemgå og justere privatindstillinger og sikre, at du kun deler dit indhold med personer, som du ønsker skal se det. Du kan specificere, hvem der kan sende dig venneanmodninger, eller hvem der har adgang til dit telefonnummer eller din e-mailadresse. Du kan også gennemgå indstillingerne for apps, som du har logget på ved hjælp af Facebook.
Læs mere om værktøjer, der kan hjælpe dig med at kontrollere dine oplevelser.
Hvis du bliver hacket.
Hvis du tror, at din konto er blevet hacket, skal du se, om du kan logge på din konto. Hvis du kan logge på, skal du sikre, at kontaktoplysningerne på din konto er korrekte. Skift din adgangskode og aktivér totrinsgodkendelse for at forhindre fremtidige hacks. Hvis du ikke kan komme ind på din konto, kan du læse, hvordan du får adgang igen.
Yderligere værktøjer til sikkerhed og trivsel
Få mere at vide om Metas mange sikkerhedsværktøjer, der hjælper med at beskytte folk på tværs af forskellige teknologier.