
Beskyttelse af børn online
Hos Meta er beskyttelse af børn altid en topprioritet.
Oversigt
Vi har udviklet en tredelt, brancheførende tilgang til at beskytte unge mennesker online. Først og fremmest fokuserer vi på at forhindre, at skadelige handlinger finder sted i første omgang. Det gør vi ved at håndhæve en nultolerancepolitik og udvikle banebrydende værktøjer til forebyggelse. Desuden gør vi det nemt at anmelde potentielle skadelige handlinger, og vi svarer igen ved at skride til handling. Vi samarbejder altid med globale eksperter og branchepartnere for at opdatere vores værktøjer, der beskytter unge mennesker.

Opbygning af et økosystem til beskyttelse af børn
Vores arbejde for at beskytte børn omfatter også internettet generelt. Vi anerkender styrken ved samarbejde på tværs af brancher for at skabe et økosystem, der garanterer børns sikkerhed.
Siden 2016 har vi regelmæssigt afholdt hackathons for børns sikkerhed sammen med NGO'er. Disse begivenheder fokuserer på at kode og fremstille prototyper af projekter med henblik på at gøre internettet til et mere sikkert sted for børn. Ligeledes har vores billed- og videomatchningsteknologier været open source siden 2019. Ved at give vores bidrag tilbage til teknologiindustrien med denne kode håber vi at gøre det muligt for flere virksomheder at gøre deres tjenester sikre. I 2020 samarbejdede vi med partnere på tværs af branchen for at etablere Project Protect. Denne koalition er skabt til at beskytte unge mennesker online og vejlede arbejdet i den teknologiske koalition Technology Coalition i de næste 15 år.
Internt arbejder vi tæt sammen med vores sikkerhedsrådgivere, som omfatter eksperter og NGO'er fra hele verden. Vores indsats inkluderer udvikling af anbefalede fremgangsmåder i branchen, opbygning og deling af teknologi til at bekæmpe onlineudnyttelse af børn og understøttelse af tjenester til ofre.
Fremskridende teknologiske indgreb
For at kunne bekæmpe udnyttende indhold er det afgørende at få indblik i, hvordan og hvorfor personer deler dette indhold. Vi har foretaget en dybdegående analyse af dette ulovlige indhold for bedre at understøtte vores forskning.
Vi bruger den viden, vi får fra disse data, til at implementere værktøjer og lancere nye programmer, der er målrettet mod at reducere deling af dette afskyelige indhold. Vi har f.eks. implementeret en søgeinterventionsfunktion, der har til formål at reducere søgninger efter ondsindet indhold.
På Instagram har vi testet vi brugen af AMBER Alerts (efterlysning af børn) for at give folk mulighed for at se og dele underretninger om forsvundne børn i deres område. Siden 2015 har AMBER Alerts på Facebook opnået gode resultater i forhold til at hjælpe myndigheder med at finde forsvundne børn.

Rapporter om ansvarlighed og håndhævelse
Vi bestræber os på at være åbne og proaktive i den måde, hvorpå vi beskytter brugernes personoplysninger, sikkerhed og adgang til oplysninger online. Vores kvartalsvise rapport om håndhævelse af fællesskabsregler inkluderer følgende:
Stop materiale, der viser seksuelt misbrug af børn
Vi opdaterer og skaber konstant nye værktøjer til beskyttelse af børn. Vi har udvidet vores arbejde med at opspore og fjerne netværk, der overtræder vores politikker, og vi har også gjort det nemt at anmelde krænkende indhold. Her er nogle produktfunktioner (ikke synlige for brugeren):
Vores politikker om børns sikkerhed angiver tydeligt, hvad der er tilladt på Facebook og Instagram. Overtrædelser omfatter deling af ellers uskyldige billeder af børn med upassende billedtekster, hashtags eller kommentarer.
Hjælp med at beskytte børn
Vi tillader ikke indhold, der udnytter børn seksuelt eller bringer dem i fare. Alligevel slår folk nogle gange seksuelle billeder og videoer af børn op. Vi ved, at man ved at slå sådant indhold op – selv hvis hensigten ikke er ondsindet – gør barnet til offer igen. Deling af dette indhold overtræder vores politikker uanset hensigten.
Vi arbejder sammen med eksperter i offentlig bevidsthed om at lancere en ny PSA-kampagne, der opfordrer folk til at stoppe op og tænke sig om, før de deler disse billeder online igen, og til i stedet at anmelde dem til os.
Anmeldelse af indhold kan forhindre, at indhold med sexchikane af børn spredes, og det beskytter børn mod skadelige handlinger.
Partnerskab på tværs af brancher for at bekæmpe spredningen af materialer med seksuelt misbrug af børn
Portalen Take It Down, som er oprettet af NCMEC med støtte fra Meta, er én vej, du kan gå for at hjælpe med at fjerne online nøgenhed, delvis nøgenhed eller stærkt seksuelle billeder og videoer, som er optaget, før du blev 18 år*.
Take It Down fungerer ved at tildele et unikt digitalt fingeraftryk – også kaldet en hashværdi – til billeder eller videoer, der indeholder nøgenhed, delvis nøgenhed eller stærkt seksuelt indhold med personer under 18 år. De deltagende onlineplatforme kan bruge hashværdier til at registrere opslag med disse billeder eller videoer på deres tjenester og fjerne dette indhold. Alt dette sker, uden at billedet eller videoen nogensinde forlader din enhed – det er kun hashværdien, som bliver overført til Take It Down og leveret til NCMEC. Hvis nogen prøver at slå et matchende billede op på en af de deltagende virksomheders platforme, gennemgår virksomheden indholdet på deres platforme for at undersøge, om det overtræder deres politikker, og derefter træffes de nødvendige forholdsregler.
*Hvis du har et intimt billede eller en intim video, som du frygter kan blive delt eller delt igen, og du er over 18 år, kan du skride til handling for at forhindre yderligere spredning via StopNCII.org.
Stop sexafpresning
Seksuel afpresning er truslen om at offentliggøre intime billeder for at få dig til at gøre noget, du ikke har lyst til. Ressourcer til at stoppe sexafpresning kan hjælpe personer, der søger støtte og oplysninger.

Vores politikker
Vi tillader ikke indhold, der udnytter børn seksuelt eller bringer dem i fare. Når vi bliver opmærksomme på åbenlys seksuel udnyttelse af børn, anmelder vi det til NCMEC (National Center for Missing & Exploited Children). NCMEC samarbejder med retshåndhævende myndigheder i hele verden.
Vi samarbejder også med eksterne eksperter for at diskutere og forbedre vores politikker og håndhævelse af sikkerhedsproblemer online.
Folk deler nøgenbilleder af børn af forskellige årsager, herunder forargelse eller dårlig humor. Vi ved, at folk nogle gange deler nøgenbilleder af deres egne børn med gode intentioner. Generelt set fjerner vi dog disse billeder på grund af muligheden for misbrug af andre. Derved undgår man, at andre personer genbruger eller tilegner sig billederne på uretmæssig vis.
Fællesskabsreglerne forklarer, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt i appen. Vores politikker om udnyttelse af børn er en del af disse retningslinjer og håndhæves aktivt.