Sikkerhedsværktøjer og -politikker
Sikkerhed er en samtale og et ansvar, vi alle er fælles om. Find ud af, hvad Metas tilgang til sikkerhed er, og få mere at vide om de værktøjer og ressourcer, du har adgang til.
Beskyttelse af børn online
Læs om Metas omfattende tilgang til børns sikkerhed på tværs af vores teknologier, herunder vores indsats for at bekæmpe udnyttelse af børn online.
Mental sundhed og trivsel
Trivsel online er i stigende grad blevet vigtigt for folks trivsel overordnet set. Læs om værktøjer og ressourcer, der kan støtte den digitale trivsel for dig selv, din familie og andre i dine fællesskaber.
Mobning og chikane
Meta tager anmeldelser af mobning og chikane alvorligt. Læs om værktøjer og ressourcer med råd fra eksperter om forebyggelse af mobning og misbrug af intime billeder.
Digitale færdigheder
Meta har ressourcer til digitale færdigheder, der hjælper brugerne med at få de færdigheder og den viden, de har brug for med henblik på at kunne trives i den digitale verden. Læs om vores regionalt tilpassede ressourcer til unge, forældre og undervisere.
Misbrug af intime billeder og sexafpresning
Meta forbyder enhver deling af intime billeder uden samtykke. Hvis du er blevet udsat for, at nogen har delt dine personlige billeder – eller nogen truer med at dele dem – kan du på denne side læse, hvordan du straks kan gøre noget ved det.
Stofmisbrug
Disse ressourcer er til personer, der søger hjælp til og oplysninger om forebyggelse mod og helbredelse for stofmisbrug. De er skabt i samarbejde med Partnership to End Addiction og Song for Charlie.

Unges trivsel

Det er vigtigt at være bevidst om den tid, der tilbringes online, og at den er meningsfuld. Her er nogle tips til teenagere, som kan medvirke til at sikre, at sociale medier kan fortsætte med at være en kilde til kontakt, uddannelse og inspiration.

Læs om værktøjer, der kan hjælpe dig med at kontrollere dine oplevelser.

Vi ved, at du gerne vil kunne kontrollere din oplevelse på de sociale medier på en måde, der fungerer for dig, og som understøtter din trivsel. Derfor har vi udrullet funktioner, der giver dig mulighed for at administrere din tid, forhindre uønskede interaktioner og styre, hvilke typer indhold og konti du får vist. Her er nogle eksempler på påmindelser og tilskyndelser, som nu er live.

  • Påmindelser ved svar på kommentarer: For at undgå at en kommentartråd bliver for ophedet, tilskynder vi folk til at vente lidt med at svare på en kommentar, som vores systemer fortæller os, er potentielt kunne være stødende.
  • "Hold en pause"-påmindelser: Nu giver vi folk på Instagram muligheden for at slå "pausepåmindelser" til, så de kan give sig selv en påmindelse, når de har brugt 10, 20 eller 30 minutter i et besøg på appen. Når du når din "pausepåmindelse", bliver du opfordret til at holde en pause fra appen.
  • Skjul synes godt om: Vi giver alle på Instagram og Facebook muligheden for at skjule antallet af synes godt om på alle opslag i deres feed og antal synes godt om på deres egne opslag, så andre ikke kan se, hvor mange synes godt om dine opslag har fået.
  • Kontrolforanstaltninger til tidsforbrug: Omfatter et kontrolpanel, der viser, hvor lang tid en person har brugt på Instagram i løbet af den sidste uge, en brugerdefinerbar daglig tidsunderretning og en indstilling til at slukke for push-notifikationer for at begrænse notifikationer.
  • Påmindelser om at være venlig i direkte beskeder: Vi har udrullet nye påmindelser om at udvise betænksomhed og respekt, når man skriver en direkte besked til en kreatør på Instagram for første gang.

Læs mere om de værktøjer, du har adgang til på tværs af vores teknologier, og hvordan du bruger dem.

Hvis du ser noget, der virker uacceptabelt, skal du fortælle det til en voksen, du stoler på. Du kan også anmelde ting, der får dig til at føle dig utilpas, direkte i den app, du bruger.

Tænk over, hvordan du deler.

Jo mere du ved om, hvem der ser dit indhold, jo bedre vil du have det med at udtrykke dig kreativt. Du kan tilpasse dine privatindstillinger, så du trygt kan dele, hvad du vil, med de personer, som du vil have til at se det.

Mærk efter, hvordan du har det.

Næste gang du er online i et stykke tid, skal du prøve at bruge et øjeblik på at vurdere, hvordan du har det. Hvis du tænker på alle de ting, du gerne vil lave om på (f.eks. dit hår eller din garderobe), skal du overveje i stedet at ændre din måde at interagere på online. Måske vil det være en ide at opsøge nye konti, der stemmer bedre overens med dine interesser.

Find den rette balance.

Hvis du bruger for meget tid på at rulle, føles din tid online måske ikke specielt meningsfuld. Aktivér funktioner i appen, f.eks. påmindelser om at logge af og indstillinger for notifikationer for at overvåge og om nødvendigt justere din brug af dine foretrukne platforme.

Vær en ven, ikke blot en følger.

Hvis en person, du kender, slår noget op online, som giver anledning til bekymring, skal du kontakte vedkommende og opfordre vedkommende til at søge hjælp. Lad være med at regne med, at andre vil gøre noget. Det er bedre at reagere end at ignorere noget, der bekymrer dig.

Udvis den samme opmærksomhed over for dig selv. Hvis du føler dig oprevet eller vred over noget, du har set online, skal du ikke kæmpe med det alene. Tal med en voksen eller en ven, du har tillid til, eller kontakt en rådgivningstjeneste for at få gratis hjælp.

Udforsk "presset for at være perfekt"-værktøjssættet.

Hvis du er teenager på Instagram, er vores værktøjssæt beregnet netop til dig. Det kan både hjælpe dig med at afkode de billeder, du ser på Instagram, og de følelser, der kan være forbundet med dem. Og du kan tage korte quizzer for at vurdere og diskutere, hvad der føles rigtigt og komfortabelt, når du slår noget op.

For forældre er der en gratis vejledning, der kan hjælpe med at forstå teenageres oplevelser på Instagram. Den indeholder tips til at hjælpe dem med at administrere beskyttelsen af deres personoplysninger gennem privatindstillinger og til at finde balance i deres skærmtid. Vi ønsker at hjælpe dig med bedre at forstå det følelsesrum, din teenager opererer inden for, og at klæde dig på til produktive samtaler om at bruge platformen.

Lad dig inspirere.

Lad dig blive inspireret til at bruge teknologi til at skabe positiv forandring for dig selv og dine fællesskaber. For at hjælpe dig med at komme i gang har vi samlet nogle ressourcer, der kan hjælpe dig med at visualisere din ideelle verden og tænke over, hvilke skridt du skal tage for at gøre den til virkelighed.