Sikkerhedsværktøjer og -politikker
Sikkerhed er en samtale og et ansvar, vi alle er fælles om. Find ud af, hvad Metas tilgang til sikkerhed er, og få mere at vide om de værktøjer og ressourcer, du har adgang til.
Beskyttelse af børn online
Læs om Metas omfattende tilgang til børns sikkerhed på tværs af vores teknologier, herunder vores indsats for at bekæmpe udnyttelse af børn online.
Mental sundhed og trivsel
Trivsel online er i stigende grad blevet vigtigt for folks trivsel overordnet set. Læs om værktøjer og ressourcer, der kan støtte den digitale trivsel for dig selv, din familie og andre i dine fællesskaber.
Mobning og chikane
Meta tager anmeldelser af mobning og chikane alvorligt. Læs om værktøjer og ressourcer med råd fra eksperter om forebyggelse af mobning og misbrug af intime billeder.
Digitale færdigheder
Meta har ressourcer til digitale færdigheder, der hjælper brugerne med at få de færdigheder og den viden, de har brug for med henblik på at kunne trives i den digitale verden. Læs om vores regionalt tilpassede ressourcer til unge, forældre og undervisere.
Misbrug af intime billeder og sexafpresning
Meta forbyder enhver deling af intime billeder uden samtykke. Hvis du er blevet udsat for, at nogen har delt dine personlige billeder – eller nogen truer med at dele dem – kan du på denne side læse, hvordan du straks kan gøre noget ved det.
Stofmisbrug
Disse ressourcer er til personer, der søger hjælp til og oplysninger om forebyggelse mod og helbredelse for stofmisbrug. De er skabt i samarbejde med Partnership to End Addiction og Song for Charlie.

Strategier til forebyggelse af mobning for undervisere

Mobning kan være rystende og overvældende for alle involverede, herunder lærere. Hos Meta ønsker vi at hjælpe med at holde mobning ude af dit klasseværelse med ressourcer, der fokuserer på en forebyggende tilgang.

Gør det klart, at mobning er uacceptabelt.

Det er nødvendigt at være proaktiv for at forhindre mobning i at finde sted. Gør det klart over for eleverne, forældrene og personalet, at mobning er uacceptabelt, og at det vil få konsekvenser. Sørg for jævnligt at dele jeres skole- eller klasseværelsespolitikker om mobning. Inddrag emnet i diskussionerne i klasseværelset og gør det til en del af opgaverne for at minde dine elever om, at politikkerne findes for at beskytte alles trivsel.

Mind eleverne om, at de skal bede om hjælp.

Arbejd på at give eleverne styrken og værktøjerne til at fortælle om det, hvis de oplever nogen form for mobning. Mind dem om, at de kan stole på dig, og at du vil tage deres bekymringer alvorligt og hjælpe dem med at håndtere problemer.

Vær bekendt med din skoles sikkerhedspolitik.

Eksperter anbefaler, at alle skoler har en sikkerhedspolitik, der omfatter politikker for forebyggelse af mobning. Hold dig orienteret om, hvordan mobning, chikane og intimidering defineres af din skole, og lær, hvilke procedurer du skal følge.

Overvej at anmode om forbedringer af politikken på baggrund af det, du har observeret i dit klasseværelse. I kan f.eks. opsætte et anonymt indberetningssystem, der giver elever og lærere mulighed for at føle sig trygge ved at indberette mobning.

Hvis din skoles formelle procedure for undersøgelse af mobning omfatter konsekvenser for elever, der har mobbet andre, skal du gøre denne liste over konsekvenser tilgængelig for eleverne. Hvis en hændelse ikke falder inden for skolens politikker, skal du overveje at informere de involverede elevers forældre.

Bliv enige om reglerne for klasseværelset.

Du kan samarbejde med eleverne om at udarbejde regler, så alle kan bidrage med input og er motiverede for at forhindre, at mobning opstår eller spredes. Her er nogle eksempler, der kan bruges som et udgangspunkt:

  • Hvis vi ved, at der er nogen, der mobber eller behandler andre respektløst, fortæller vi det til en voksen
  • Vi vil behandle andre med den samme respekt online, som vi gør, når vi står over for personen
  • Vi vil ikke slå billeder eller videoer op af andre folk uden deres tilladelse eller forsøge at gøre dem flove eller ydmyge dem

Giv disse regler en fremtrædende placering for at minde eleverne om det ansvar, de har for at forebygge mobning.

Opret et undervisningsprogram i internetsikkerhed eller et støtteprogram.

Lav et program for internetsikkerhed på din skole, der er designet til at hjælpe elever, lærere og personale, og som omfatter undervisning om følgende:

  • Computer- og internetsikkerhed
  • Beskyttelse af adgangskode og andre tips til sikkerhed og privatindstillinger
  • Ansvarlig brug af internettet og inspiration til at bruge teknologi på en gavnlig måde
  • Gruppearbejdsstrategier til forebyggelse af mobning

Se vores lektionsplaner, samtalestartere, aktiviteter, videoer og andre ressourcer, der er designet specifikt til lærere for at kunne hjælpe unge mennesker til at blive myndige digitale borgere.