Sikkerhedsværktøjer og -politikker
Sikkerhed er en samtale og et ansvar, vi alle er fælles om. Find ud af, hvad Metas tilgang til sikkerhed er, og få mere at vide om de værktøjer og ressourcer, du har adgang til.
Beskyttelse af børn online
Læs om Metas omfattende tilgang til børns sikkerhed på tværs af vores teknologier, herunder vores indsats for at bekæmpe udnyttelse af børn online.
Mental sundhed og trivsel
Trivsel online er i stigende grad blevet vigtigt for folks trivsel overordnet set. Læs om værktøjer og ressourcer, der kan støtte den digitale trivsel for dig selv, din familie og andre i dine fællesskaber.
Mobning og chikane
Meta tager anmeldelser af mobning og chikane alvorligt. Læs om værktøjer og ressourcer med råd fra eksperter om forebyggelse af mobning og misbrug af intime billeder.
Digitale færdigheder
Meta har ressourcer til digitale færdigheder, der hjælper brugerne med at få de færdigheder og den viden, de har brug for med henblik på at kunne trives i den digitale verden. Læs om vores regionalt tilpassede ressourcer til unge, forældre og undervisere.
Misbrug af intime billeder og sexafpresning
Meta forbyder enhver deling af intime billeder uden samtykke. Hvis du er blevet udsat for, at nogen har delt dine personlige billeder – eller nogen truer med at dele dem – kan du på denne side læse, hvordan du straks kan gøre noget ved det.
Stofmisbrug
Disse ressourcer er til personer, der søger hjælp til og oplysninger om forebyggelse mod og helbredelse for stofmisbrug. De er skabt i samarbejde med Partnership to End Addiction og Song for Charlie.

Mit barn bliver mobbet

Hvis dit barn bliver mobbet, er den første hjælp, du kan give, at lytte og vise støtte og omsorg. Her er nogle tips til at føre vellykkede samtaler med dit barn samt ressourcer, der kan hjælpe dig og dit barn med at håndtere mobning.

Forbered dig på samtalen.

Uanset om det er dit barn, der kommer til dig, eller du starter en samtale om emnet på grund af en mistanke, skal du gribe samtalen an på en respektfuld måde. Start med at vælge et passende tidspunkt og sted at tage samtalen.

Tag dit barn alvorligt, og hold fokus på det, barnet deler med dig. Dine følelser smitter, så gør dit bedste for at bevare roen, også selvom du er nødt til at holde en pause, før du svarer.

Din opgave er at nedtrappe situationen og, hvis det er muligt, hjælpe med at genoprette positive relationer.


Tal om problemet.

Lyt tålmodigt og uden at være dømmende, når dit barn taler. Undgå at drage konklusioner eller at lægge ord i barnets mund. Hold en besindig og rolig tone. Undgå at bebrejde dit barn eller at sige grove ting.

Hvis du er dømmende eller kritisk omkring de handlinger, der er gået forud for mobningen, kan det få dit barn til at lukke af. Selvom du skal undgå at love noget, du ikke kan holde, skal du fortælle barnet, at du vil hjælpe med at finde en god løsning.

Det kan måske også hjælpe at åbne op omkring eventuelle situationer, hvor du selv er blevet mobbet. Hvis du viser, at du kan relatere til barnets situation, kan det opmuntre barnet til at fortælle, hvad der er sket, og hvordan han eller hun har det med det.

Hvis dit barn er meget oprevet, viser tegn på selvskade eller selvmord eller truer med at skade en anden, skal du straks søge hjælp. Lad ikke barnet være alene, hvis det virker selvmordstruet. Kontakt en fagperson som f.eks. barnets skolepsykolog eller skolesundhedsplejerske eller en rådgivningstjeneste.

Afsøg mulige løsninger sammen.

Når du har fået en klar forståelse af, hvad der foregår, skal du spørge barnet om, hvad det ønsker at gøre, og hvordan du kan hjælpe. I stedet for at fortælle, hvad barnet skal gøre, kan du foreslå løsninger og prøve at opmuntre barnet til selv at udtænke måder at komme videre på. Dit barn skal tro på og føle sig som en del af planen, for at den fungerer.

Hvis den person, der har mobbet dit barn, går på barnets skole, kan du kontakte skolepsykologen eller skoleinspektøren for at give dem besked. Hvis personen, der mobber, benytter en onlineplatform til at ramme dit barn, skal du anmelde det krænkende indhold til udbyderen af platformen.

Hvis situationen er alvorlig, eller hvis dit barn er blevet truet, skal du straks gribe til handling. Dit barns sikkerhed har førsteprioritet.

Hvis mobningen finder sted på sociale medier, kan du bruge vores sikkerhedsværktøjer til at begrænse uønsket interaktion. Læs mere om de værktøjer, du har adgang til på vores teknologier, og hvordan du bruger dem.

Vi tolererer ikke mobning hos Meta. Du kan til enhver tid anmelde skadeligt indhold. Vi har teams, der gennemgår anmeldelser om mobning og chikane døgnet rundt, alle ugens dage.