
Beskyt personoplysninger
Når du deler indhold på Meta-teknologier, har du kontrollen over, hvilke oplysninger der er synlige for dine venner og offentligheden. Det er op til dig at beslutte, hvem der kan se dit indhold.
Kontrol af privatindstillinger
Beskyttelse af dine oplysninger begynder med at få en forståelse af, hvordan du bruger privat- og sikkerhedsindstillinger til at tilpasse din deling. Et godt sted at starte er Kontrol af privatindstillinger for Facebook, som fører dig gennem nogle af vores privat- og sikkerhedsindstillinger for at sikre, at du deler med de personer, som du ønsker skal se dit indhold.
Her er nogle yderligere ressourcer til at håndtere privatindstillinger på tværs af Meta-teknologier.
Opslag og statusopdateringer
Når du opdaterer din status, deler billeder eller slår indhold op på Facebook, kan du vælge, hvem der kan se, hvad du deler, via værktøjet målgruppevælger. Du kan vælge at dele med alle, kun dine venner eller sågar en specifik målgruppe. Når du slår noget op på en anden persons tidslinje, er det den pågældende person, der bestemmer, hvem der skal kunne se opslaget. Derudover vil alle, der bliver tagget i dine opslag – samt deres venner – kunne se det.
På Instagram kan du tillade alle at følge dig eller kræve, at du skal godkende nye følgere. Personer, der følger hinanden, kan tagge hinanden og se hinandens opslag.

Tagging
Gennemgang af tags og Gennemgang af tidslinje er muligheder, der hjælper dig med at kontrollere, hvem der kan se dine opslag, og hvilke opslag der skal vises på din profil.
Gennemgang af tags giver dig mulighed for at godkende eller afvise tags, som personer føjer til dine opslag. Når du slår gennemgang af tags til, vises et eventuelt tag, som en anden føjer til et af dine opslag, ikke før du har godkendt det.
Med Gennemgang af tidslinje kan du vælge, om de opslag, du er tagget i, vises på din profil. Hvis du ønsker at gennemgå alle opslag (også opslag fra venner), før de bliver vist på din profil, skal du slå Gennemgang af tidslinje til. Hvis en person, du ikke er venner med, tagger dig i et opslag, vil du blive bedt om at gennemgå det, før det bliver vist på din profil, også selvom du ikke har slået Gennemgang af tidslinje til.
Profiloplysninger
Vær opmærksom på, hvordan din profil vises til besøgende på din side. Find ud af, hvordan din profil ser ud for offentligheden eller en bestemt person.