Hvad sker der, når din gizmo overtræder fællesskabsreglerne for Pocket?
Hvis din gizmo eller andet indhold på Pocket strider mod vores fællesskabsregler, kan vi skjule det for andre eller fjerne det. Hvis vi skjuler eller fjerner dit indhold, giver vi dig også besked, så du bedre kan forstå årsagen.
Afhængigt af hvilken politik indholdet har overtrådt, samt hvorvidt du tidligere har slået indhold op, der overtræder vores fællesskabsregler, kan din konto desuden blive begrænset eller deaktiveret.
Hvad sker der, når min gizmo fjernes?
Når din gizmo er fjernet, vil den ikke længere være synlig for dig eller andre i appen. Vi giver dig besked, når noget, du har slået op, overtræder vores fællesskabsregler. Du modtager en notifikation på den tilknyttede e-mailadresse på din Meta-konto.
Så vidt det er muligt, refererer vi til, hvilken del af fællesskabsreglerne du ikke fulgte, og giver en kort beskrivelse af, hvorfor indholdet ikke er tilladt, så du kan undgå at få fjernet indhold i fremtiden.
Hvis du mener, at vi har begået en fejl ved at fjerne dit indhold, kan du anmode om en gennemgang ved at vælge notifikationen og derefter vælge Anmod om gennemgang. Følg vejledningen på skærmen.
Hvad sker der, når min konto suspenderes på Pocket?
Hvis din konto er suspenderet på Pocket, mister du adgangen til din Pocket-profil og Pocket-appen. Hvis du mener, at dette er en fejl, kan du indsende en appel via instruktionerne på suspenderingsskærmen i Pocket-appen.
Når du overtræder vores fællesskabsregler, vil du for det meste modtage en advarsel i første omgang. Hvis du overtræder vores fællesskabsregler igen, kan du miste adgangen til visse funktioner på Pocket. Hvis vi fjerner flere indholdselementer fra din profil inden for en kort periode, sætter vi en kortvarig begrænsning på din profil. Hvis vi fjerner yderligere indhold, der strider mod fællesskabsreglerne i fremtiden, vil du dog fortsat modtage yderligere begrænsninger.